Sådan blev vi til MC Begravelser

Dette er beretningen om et succesfuldt projekt, som kom til at tage tre år fra idéen blev undfanget til den var gennemført. Der var en del forhindringer og bump på vejen, før vores MC rustvogn var klar til at blive taget i brug.

14 iværksættere samles om en idé

I 2012 stiftede 14 midaldrende fynske kvinder og mænd MC Begravelser ApS. De 14 iværksættere er en blanding af gamle MC-folk og nogle, der var bare syntes det var en god idé med et MC-alternativ til det traditionelle bedemandskøretøj.

Anpartshaverne indskød penge i projektet, og vi kunne gå i gang med at indkøbe og ombygge en motorcykel til rustvogn, så alle landets motorcykelentusiaster også kunne få mulighed for en afsked med livet på to – eller rettere – tre hjul.

Undervejs besøgte vi flere udenlandske kolleger og vi måtte gennem et forhindringsløb med danske offentlige myndigheder, inden vi endeligt tre år senere fik vores motorcykelrustvogn på gaden.

Motorcycle Funerals – den engelske opfindsomhed

Sandt at sige, var det ikke noget, vi selv havde fundet på. Allerede i 2002 grundlagde den meget karismatiske præst og MC-entusiast, Paul Sinclair, firmaet Motorcycle Funerals Ltd i England.

I 2012 rejste vi derover for at høre lidt om Pauls erfaringer. Paul Sinclair er som mange englændere en utrolig hyggelig og lun fyr. Hans holdning til døden var noget mere afslappet, end vi er vant til her i Danmark. Han havde indrettet en kiste til bar, som blev brugt til messer/udstillinger, og fortalte med stor lune om de kunder, som gerne ville “Do the Ton” – altså køre mere end 100 mph på den sidste tur.

Paul Sinclair satte i 2013 verdensrekord i hastighedskørsel med MC rustvogn. Guinness rekordbog godkendte at hans Suzuki havde nået en hastighed på 126,6 mph – det svarer til 203 km i timen. De kalder ham meget forståeligt The Faster Pastor.

Bortset fra alt humoren var Paul nu også en meget seriøs forretningsmand. Det foregående år havde han haft 4-5 MC rustvogne i sving, og hans firma varetager 6-700 begravelser i England om året.

JG Motorradbestattungen – den tyske kopi

Et par måneder senere tog vi en tilsvarende tur til Tyskland. Lidt udenfor Frankfurt am Main bor Jörg Grossmann, som ejer firmaet JG-Motorradbestattungen. Jörg har siden 2012 bygget og markedsført sin egen udgave af en MC-rustvogn. Han har valgt at bruge en Harley Davidson Electra Glide Classic og har også fået konstrueret en glasfiberkasse til sidevognen.

Under besøget i Tyskland oplevede vi, hvor stor forskel der er på folk. Jörg var meget optaget af at beskytte sin forretning, og hævdede at have patent på ideen i hele Europa. En lidt underlig tilgang, når nu vores ven i England beviseligt havde været i gang 10 år før ham. Vi kom aldrig til at handle med Jörg, men det havde nu også helt andre årsager….

Fra 0 til 100 gennem skattesystemet

Hjemme i Danmark var der nemlig to forhold, vi først skulle have afklaret. Det første handlede om SKAT. Som alle, der har været i gang med at importere eller ombygge motorcykler ved, er der altid en skattefar, som skal tages i ed.

I Danmark er det sådan, at rustvogne på lige fod med ambulancer og kongehusets biler er fritaget for registreringsafgift. Og det er jo ret mange penge, det handler om: Groft sagt 180% oven i indkøbsprisen.

Hos SKAT fik vi først afslag ved det lokale skattecenter: en motorcykel kunne “efter administrativ praksis” ikke sidestilles med en rustvogn. Derefter bad vi om et såkaldt bindende svar fra SKAT og fik igen afslag.

Og så endte vi i Landsskatteretten, hvor miraklet skete: vi fik medhold. Processen med SKAT havde da taget det meste af et år, men nu kunne vi endelig komme videre….

Næste bump på vejen: Trafikstyrelsen

Næste problem var nu at finde ud af, hvordan vi kunne få indregistreret og godkendt en MC rustvogn. Der var to muligheder. Enten kunne vi købe en kopi af enten den engelske eller den tyske udgave. Eller også kunne vi bygge én selv.

Vi undersøgte først muligheden for, at købe en færdig maskine. Det er Trafikstyrelsen som er myndigheden, men eftersom der aldrig tidligere havde været indregistreret en MC rustvogn i Danmark, var der ikke megen praksis eller regler, som man kunne læne sig op ad.

Den tyske Harley-Davidson var ifølge ejeren godkendt af de tyske myndigheder, og ifølge ham derfor også godkendt i hele EU. Men sådan spillede klaveret ikke. Vi kontaktede Harley-Davidson Europe, og deres danske repræsentant slog syv kors for sig. En Harley-Davidson Electra Glide Classic er ikke fra fabrikken side godkendt til montage af sidevogn. Harley-Davidson ville derfor ikke på nogen måde supportere projektet med data eller dokumentation. Hvis vi alligevel fik bygget en Harley-Davidson med sidevogn, ville vi ikke kunne kalde den færdige maskine en Harley-Davidson, og vi ville påtage os producentansvar.

Fuldstændig samme problemstilling gjaldt i forhold til den engelske maskine. Hvis vi valgte at købe og importere en færdig MC rustvogn, skulle vi efterfølgende have et prøvningslaboratorium (f.eks. TÜV i Tyskland eller Teknologisk Institut i Danmark) til at afprøve konstruktionen og det pågældende laboratorium skulle efterfølgende afgive en erklæring overfor de danske myndigheder om, at konstruktionen overholdt alle tekniske krav og standarder.

 

… og så landede vi med den danske model

Det var ikke muligt på forhånd at anslå, hvad en test af en udenlandsk model med efterfølgende ombygninger ville koste. Men vi kunne fornemme, at det ville blive rigtig dyrt. Vi droppede derfor at købe rustvognen i udlandet, og valgte at bygge vores helt egen model – og den skulle selvfølgelig også være flottere og mere elegant end de andre to tilsammen.

Efter flere overvejelser endte vi med at købe en BMW R 1150 RT. Alle ved jo, at hvis der er noget som kan skille MC-folket, så er det hvilket MC-mærke, man kører rundt på. Nogle sværger til store Hondaer, andre til italienske Guzzier eller til Harley’er. Vores valg faldt på en en god og driftssikker BMW, og så gik byggeriet i gang.

I april 2015 kunne vi endelig lade champagnepropperne springe. Vi synes i al beskedenhed, at vi har fået lavet en smuk og elegant løsning på den opgave vi stillede os selv tre år tidligere.

 

Læs mere om udviklingen af motorcykelrustvognen

 

top