Bisættelse på Lolland-Falster

13. oktober tog vi til Falster. Afdøde var en mand, der var død i sin bedste alder. Kisten skulle hentes fra kapellet på Østre Kirkegård, Nykøbing og transporteres til Toreby Kirke på Lolland.

Da vi ankom holdt der allerede mange motorcykler udenfor kapellet. I tilpas tid før den kirkelige handling i Toreby satte MC rustvognen langsomt i gang. Motorcyklerne sluttede op og i roligt tempo kørte vi over Guldborgsund og drejede nordpå langs sundet. Så mod øst ind i det smukke efterårslandskab, hvor skoven lyste op bag markerne.

Efter en 20 minutters tid kørte MC rustvognen op foran kirken, hvor præst og kordegn og mange mennesker stod og ventede. Motorcyklerne blev parkeret langs kirkegårdsdiget og seks MC-folk M/K løftede kisten ud af sidevognen, og alle fulgte med ind i kirken.

top